WORKSHOPS OG FOREDRAG

Jeg afholder forskellige workshops og foredrag. Kontakt mig gerne for mere information, nye datoer, bookning – eller hvis du har spørgsmål.

Workshops

Stressworkshop til virksomheder

Workshop omhandlende stress for virksomheder tilbydes. Vil I, som organisation, blive klogere på stress som helhed, herunder hvordan man med enkle redskaber kan håndtere og forebygge stress? Så kan min workshop være et relevant tilbud til jer. Læs mere om workshoppen ved at klikke på knappen herunder.

LÆS MERE

Kvinde kend din KRAFT – og fold den ud

NB: Nye datoer på vej
En privat workshop for kvinder, der ønsker at arbejde med indre kraft og passion.

Er du en kvinde, der ønsker at slå livets autopilot fra? Og har du slukket din passion, drøm, lidenskab, din indre kraft og energi? I denne workshop får du redskaber til at arbejde med dine begrænsende overbevisninger, der spænder ben for det liv, du ønsker at leve. Vi slukker autopiloten og tænder for den naturlige iboende kvindelige kraft, der genskaber retning og balance.

Så tag dig selv eller en veninde under armen – kom og få nogle hyggelige og lærerige aftener i selskab med andre kraftfulde kvinder, der alle ønsker at sætte retning og komme tilbage på førersædet i deres liv.

LÆS MERE

Kvinde rejs dig op – “om at leve et meningsfyldt, frit og kærlighedsfyldt liv”.

På denne workshop får du en enestående mulighed for at blive bevidst om dine overlevelsesstrategier og vanemønstre. Strategier og mønstre, som begrænser dig og forhindrer dig i at leve efter dine egne behov, ønsker og drømme.

LÆS MERE

Foredrag

Når sjælen sulter

Et personligt foredrag, der beretter om at bryde mønstret fra en narcissistisk opvækst. Om hvordan jeg gik fra én spiseforstyrrelse med overspisning (BED) og en vægt på 105 kg til en mere social “acceptabel” en af slagsen, ortoreksi, og landede på 62 kg. Udover den personlige fortælling får du et indblik i, hvorfor vi vikler os ind i en spiseforstyrrelse, og hvordan det er muligt at finde vejen ud igen!

Kvinde rejs dig op og bliv den bedste udgave af dig selv!

Foredraget henvender sig både til kvinder og mænd, der spænder ben for sig selv f.eks. i privatlivet, kærlighedslivet, familielivet eller i arbejdslivet. Det er en personlig beretning om, hvordan en personlig krise vækkede mit system! Hvordan jeg trådte ud af min skygge på 105 kg og ind i lyset. Hvordan jeg fik min øjne op, og jeg gav mig selv lov til at mærke efter min længsel og vende blikket ind ad!

Foredraget er en beretning om, hvordan det lykkedes mig at stoppe med at spænde ben for mig selv og udleve min drøm i stedet for at være styret at min angst og frygt. Hvordan jeg kunne bryde mønstret, som kom ud af en dysfunktionel familiestruktur med misbrug og dyb narcissisme. Det er en levende og passioneret fortælling om, hvorfor det at spænde ben for sig selv er et udtryk og en længsel efter at komme hjem til os selv – tilbage til os selv som menneske, vores sjæl og vores sande jeg. Hjem til det sted, hvor vi kan blive den bedste udgave af os selv og kan bruge vores erfaring som fornyet styrke og udfolde vores sande potentiale.

LÆS MERE