NADA-BEHANDLING – ØREAKUPUNKTUR
NADA-metoden er et standardiseret recovery-program, der består af akupunktur i 5 punkter i øret. Metoden bruges som komplementær strategi sammen med f.eks. psykoterapi eller anden form for personligt udviklingsarbejde.
Formålet med NADA-metoden er at øge effekten af den primære behandling. Samtidig kan metoden anvendes i akutte, krise– og katastrofesituationer samt give lindring og dæmpe stress i situationer, hvor samtale ikke er relevant eller mulig.
NADA bygger på traditionel kinesisk medicin (TCM), hvor akupunkturpunkterne balancerer organer, som regulerer både krop og psyke.
Det er et redskab til at skabe kontakt til vores eget selvberoligende system og hjælpe os til at ændre vaner. Det skaber grundlag for refleksion og bevidstgørelse af vores livsførelse. Vores system af selvberoligelse kan aktiveres på mange forskellige måder – NADA er et af redskaberne til at genfinde indre ro og balance, uden vi behøver at kende til meditative teknikker.
NADA er navnet på en forening dannet i 1985. Behandlingen blev introduceret i 1974 i USA, som en metode til at behandle afhængighed og abstinenser ved metadon og opioider generelt. Gennem de sidste 40 år har metoden bredt sig til en lang række af andre områder og indikationer – eksempelvis spiseforstyrrelser, abstinenser, afhængighed, stress, akut krisehjælp, søvnforstyrrelser, PTSD, ADHD og OCD. Det bruges til at øge koncentration og indlæring, støtte i behandling af cancer og HIV, angst og depression.
Programmet er bestående af:
- nåle, der sættes i de samme 5 punkter i begge ører
- 45 min. med standard-nåle i rolige omgivelser
- en non-verbal tilgang
NADA skal ses som:
- supplement til en hvilken som helst anden behandling
- et psyko-socialt recovery-forløb, som regel af længere varighed
- empowerment
- hjælp mod eksamensangst
Og som en akut lindrende indsats der:
- sætter klienten i fokus
- hjælper klienten til at acceptere og mærke sig selv
- hjælper klienten til at finde glemte ressourcer
- yder hjælp til selvhjælp
- kan modtages af alle, hvor som helst, når som helst
- skaber et kravfrit miljø